Alignment, motorskift og opgradering af Mahlkönig Vario

Collapse
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
new posts
  • RST
    Grøn bønne
    • Feb 2015
    • 15

    Alignment, motorskift og opgradering af Mahlkönig Vario

    ADVARSEL: Langt indlæg følger!

    Min trofaste Mahlkönig Vario årgang 2012 var begyndt at larme en del, også når den kørte uden bønner. Tidligere inspektion havde afsløret at akslen var godt slidt – den er lavet som med en slags tandhjul i spiral, som en penolskrue skal gribe fat i for at trække det lille tandhjul til remtrækket rundt. Efter et par gange at have levetidsforlænget den eksisterende motor ved at rotere tandhjulet til mellem to ikke-slidte tænder på akslen gik den ikke længere, og et motorskift måtte til. I min søgen rundt på det store internet for at få afklaret om dette er et kendt problem, stødte jeg på et par yderst interessante tråde på HomeBarista som gav projektet en ny drejning, og en uventet opgradering af den gamle kværn. Efter et par timers arbejde som jeg vil beskrive nedenfor står jeg nu som den glade ejer af en ”FortArio AliCorn”-opgraderet MK Vario.

    Udgangspunktet har været disse to tråde:



    En tur i KaffeMekka hjembragte et styk motor, to nye motorskruer (for at slippe for lige kærv som ikke er til at skrue på uden at splitte kværnen helt ad), et Forte kværnhus samt øvre knivholder, og to nye messingbøsninger. Det skulle senere vise sig at jeg også skulle have købt 4 skruer M3x12mm med tilhørende låseskiver og en pakning til kværnhuset – den del kommer vi til. Samlet pris lige omkring 1120 kr (motor alene står i 485 kr).
    Hjemme igen kunne kværnen skilles ad, som meget fint beskrevet her: https://www.home-barista.com/grinder...0.html#p674958
    Ikke så mange dikkedarer, ud over stepperne, og til sidst skulle jeg naturligvis også have motoren af for at skifte denne. To skruer senere kunne tandhjulet afmonteres, og den slidte aksel besigtiges:

    Click image for larger version

Name:	IMG_20200428_212019361.jpg
Views:	1
Size:	43,4 KB
ID:	240424

    Tandhjulet til at trække remmen havde jeg ikke købt nyt, da det gamle ikke fejlede noget. Det viser sig dog at diameteren på den nye motoraksel er 1mm større mod enden end den gamle, så tandhjulet ikke kan komme helt i bund:

    Click image for larger version

Name:	IMG_20200428_215444473.jpg
Views:	1
Size:	100,8 KB
ID:	240425

    Frem med akku-boremaskinen og et 6mm bor, og et par minutter senere kunne tandhjulet glide næsten på plads (havde jeg kendt problemet havde jeg nok bare købt et nyt tandhjul i samme omgang, men klokken var nu 22 og morgenkaffen var på spil). I mangel på loctite måtte datterens aflagte neglelak findes frem og påsmøres penolskruen – dette er, tro det eller ej, et officielt råd fra Baratza (https://www.youtube.com/watch?v=JhoMt84jxXs).
    Dernæst afmonteres kværnhuset for at kunne skifte dette til metalhuset fra en Forte. Sammenligning af nye og gamle messingbøsninger viste, som forventet, at de gamle var en kende slidt og dermed gav plads til mere ”wobble” i den roterende kniv. Derfor måtte den gamle afmonteres motorpladen, hvilket krævede at justeringsmekanismen blev afkoblet. Dette gøres relativt nemt ved at holde fast i makro-armen og trække ud i mikro-armen mens denne bevæges op og ned. Når mikro-armen er fjernet, kan makro-armen trækkes ud når denne står i en passende vinkel.

    Click image for larger version

Name:	IMG_20200428_213721495.jpg
Views:	1
Size:	93,0 KB
ID:	240428
    Click image for larger version

Name:	IMG_20200428_213701223.jpg
Views:	1
Size:	96,4 KB
ID:	240427
    Click image for larger version

Name:	IMG_20200428_213626415.jpg
Views:	1
Size:	82,9 KB
ID:	240426

    Nu kunne den gamle bøsning fjernes med et venligt men bestemt skub fra undersiden af motorpladen, den nye sættes i, og justeringsmekanismen sættes tilbage på plads.
    Den øvre kniv blev nu flyttet fra Vario-knivholder til Forte-knivholder. Her er det værd at nævne ”taco-burr-syndrome”, som opstår fordi stålknivene til Vario/Forte desværre ikke er fuldt understøttede mod knivholderen. Derfor vil de blive en smule skæve når man spænder skruerne stramt, så har man tillid til loctite kan man vælge at spænde skruerne knap så hårdt. Alternativt kan man lave en spacer til at udfylde hulrummet mellem kniv og knivholder, eller bare leve med taco-burr-syndromet (jeg valgte det sidste).

    Det nye Forte metalkværnhus blev nu monteret LØST på motorpladen, med messingbøsninger på plads i både kværnhus og motorplade. Dernæst nedre, roterende knivholder med tilhørende tandhjul, drivrem og ny motor. Så følger alignment-proceduren som beskrevet på Home-Barista, som ganske enkelt består i at man vender kværnen på hovedet og anvender justeringsmekanismen til at presse knivene sammen inden man spænder kværnhuset sammen. På denne måde elimineres radial misalignment, som man ellers ikke kan komme til livs med shims under knivene og deslige. Sørg for at have passende træk på drivremmen når kværnhuset spændes til, da en ændring i trækket kan føre til en ændring af alignment.

    Og så historien om de manglende indkøbte skruer: Den eneste forskel mellem mit gamle plastickværnhus og det nye af metal synes at være at det gamle monteres med ”almindelige” skruer, mens det nye af metal kræver maskinskruer… Desværre var jeg ikke opmærksom på dette, så jeg måtte finde en måde at holde sammen på kværnen til at lave dagens morgenkaffe, og så på udflugt til den lokale skrothandler og opstøve 4 stk M3 maskinskruer da børnene var sendt i institution.

    Click image for larger version

Name:	IMG_20200428_223109944.jpg
Views:	1
Size:	113,8 KB
ID:	240429

    Inden kværnen samles kan man lave den gode gamle alignment-test med whiteboard-marker. Den afslørede i mit tilfælde en smule taco-burr-syndrome, men ellers bedre alignment end jeg tidligere har kunnet opnå med timers arbejde med sølvpapir under den øvre kniv. Jeg har på dette billede blot drejet nedre kniv et par omgange eller 5 med håndkraft, uden strøm på kværnen.

    Click image for larger version

Name:	IMG_20200428_222529111.jpg
Views:	1
Size:	110,4 KB
ID:	240430

    Med kværnhus alignet skulle kværnen samles igen – følg vejledningen på HomeBarista baglæns. Frygt ej hvis ”knapperne” på justeringsarmene knækkede ved afmontering – mine har set således ud i et års tid og sidder fint fast:

    Click image for larger version

Name:	IMG_20200429_091225044.jpg
Views:	1
Size:	119,7 KB
ID:	240431

    Da pakningen som skal holde kaffen indenfor kværnhuset og ikke i resten af kværnen skulle monteres, viste det sig at denne også er marginalt anderledes til Forte-huset end den gamle Vario årgang 2012. Det får lov til at være som det er for nu, men bør nok skiftes ved førstkommende lejlighed.

    Med kværnen samlet var der blot tilbage at kalibrere skidtet, vente til næste morgen og så nyde resultatet. Første markante forskel er MEGET lavere lydniveau, hvilket helt givet skyldes den nye motor. Dernæst er det her til aften tydeligt at kaffen fremstår klarere i smagsnoterne end tidligere (dagens to første bryg blev brugt til at justere formalingsgraden helt på plads).

    Havde jeg ikke manglet skruer og skullet udbore et tandhjul vil jeg tro at hele proceduren kunne være klaret på en time til halvanden. Det er på ingen måde vanskeligt, så jeg vil opfordre alle Vario-ejere til at overveje denne alignmentprocedure. Så vidt jeg kan gennemskue står jeg nu med en bedre alignet kværn end den nogensinde har været før (heraf ”Alicorn” – sammentrækning af alignement og unicorn), som indvendigt er mere eller mindre identisk med en Baratza Forte (heraf ”FortArio”). På HomeBarista er der endda folk som mener at Vario efter denne alignmentprocedure giver espresso på niveau med Niche Zero, EG-1 og Monolith Flat med SSP-knive. Jeg vil på ingen måde forholde mig til om det er sandt, da jeg hverken har adgang til disse kværne, eller anvender min Vario til espresso – men det tyder på at der er potentiale i den gamle traver hvis man investerer en times tid eller sådan i alignment.
    Time and money well spent!


    Jeg brugte disse stumper fra KaffeMekka (hvis andre skulle få lyst til at lave samme nummer):

    Motorskift:

    https://www.kaffemekka.dk/shop/1650-...orskrue-m5x12/ (2 stk)
    Opgradering til Forte kværnhus:




    Desuden burde jeg nok også have købt følgende:

    https://www.kaffemekka.dk/shop/1650-...g-skrue-m3x12/ (4 stk)
  • Jack
    Master Brewer
    • Feb 2016
    • 2575

    #2
    Tillykke med upgrade, fedt med detaljer
    Pictures (or it didn't happen)

    Comment

    • KristianK
      Administrator
      • Aug 2009
      • 4365

      #3
      Respekt for godt arbejde og indlæg!!
      KristianK
      En del af EspressoBar


      Følg mig meget gerne på
      https://instagram.com/kristianskaffe.dk
      https://www.facebook.com/Kristianskaffe.dk/

      Hjemmeside
      www.kristianskaffe.dk og www.lejenbarista.dk

      Comment

      • Birk
        Mellemristet
        • Jul 2012
        • 263

        #4
        Det er opslag som dette der virkeligt giver Espressobar sin berettigelse (Kostede mig lige 10 min arbejdstid (Overspringshandling) ) men virkelig fedt at læse- og ærger mig lidt over at jeg har solgt min gamle vario ...kan være jeg skal opstøve en brugt for at gøre tilsvarende.
        ECM Mechanica IV Profi + ECM S-Manuale 64, Wilfa WSCG, Feld2:Honed
        masser af lir til “sort kaf’” + Cormorant Roaster

        Comment

        • KristianK
          Administrator
          • Aug 2009
          • 4365

          #5
          Oprindeligt indsendt af Birk Se indlæg
          Det er opslag som dette der virkeligt giver Espressobar sin berettigelse (Kostede mig lige 10 min arbejdstid (Overspringshandling) ) men virkelig fedt at læse- og ærger mig lidt over at jeg har solgt min gamle vario ...kan være jeg skal opstøve en brugt for at gøre tilsvarende.
          Du har så ret... Virkelig... det varmer ens hjerte at se den slags
          KristianK
          En del af EspressoBar


          Følg mig meget gerne på
          https://instagram.com/kristianskaffe.dk
          https://www.facebook.com/Kristianskaffe.dk/

          Hjemmeside
          www.kristianskaffe.dk og www.lejenbarista.dk

          Comment

          • RST
            Grøn bønne
            • Feb 2015
            • 15

            #6
            Jeg takker - det var helt rart endelig at kunne give noget tilbage til fællesskabet efter i mange år "bare" at have læst med.

            Sendt fra min motorola one zoom med Tapatalk

            Comment

            • TurBo
              Mellemristet
              • May 2014
              • 285

              #7
              super fedt indlæg. jeg har selv en vario home stående, som kræver et service. den her tråd skal helt sikkert findes frem, når jeg har skildt den ad.
              Go weekend og go kaffe :-)

              Sendt fra min SM-A505FN med Tapatalk
              Bo-- :-)
              Izzo Alex Duetto mk1
              Mahlkoenig Vario home

              Comment

              • martinmic
                Espresso
                • Jun 2012
                • 629

                #8
                Super fedt indlæg. Og fedt med en “indkøbsliste”. Så kan det vist ikke blive meget nemmere at gå igang med en opgradering!!!
                - Promac Club ME
                - Casadio Istantaneo
                - Gene Cafe

                Comment

                • Donkaffe
                  Grøn bønne
                  • Apr 2014
                  • 42

                  #9
                  Hej rigtig godt indlæg.

                  Har selv den samme kværn, som dog volder lidt problemer.

                  Har droppet Espresso brygning over en årrække, men er nu kommet tilbage i folden igen med en velkørende silvia og macap 4E og en Mahlkönig vario..

                  Da jeg satte varioen til, og prøvekørte, kom der næsten umiddelbart røg ud fra bagsiden. Stik fra og adskillelse, viste at de 2 400v lytter på powerboardet, havde udsendt den magiske røg. Efter nye, og inspicering/efterlodning af boardet, kom møllen på køkkenbordet igen.

                  Efter kort tids drift, begyndte den nu at lave udsættere, ind imellem direkte fast låsning med brummende lyd. Hmm efter at google det, må det til syneladende være motoren. MEN den ser fin ud, kul er mere end ½ tilbage af.. Har målt modstanden på stator. Jf. video og info hos Barattza / mahlkönig, må modstanden ikke overstige 100 Ohm på nogen af de 12 poler. (Kan kun tælle 11 ved rotation af motoren 30º)

                  Ved rotation, måler jeg 180-190 Ohm på 10 ud af 11 poler, og en på 89 ohm.. De tal ser mystiske ud.. (Hvis det generelt skal være under 100, så er det da forståeligt hvis motoren har manglet effekt..)

                  Er der nogen der har prøvet at modstands måle motorens poler?

                  Har bestilt en ny hos kaffemekka, samt metal pulley og drivrem. Har ikke rigtig kunne få mig til at smide yderligere små 700kr (forte møllehus upgrade), før jeg ved at den er i funktionel stand.
                  Alternativ kunne det være interessant at lede efter en brugt casadio Istanero, hvis den ellers er til at opdrive længere :-)
                  Last edited by Donkaffe; 17. May 2020, 13:19.

                  Comment

                  • Donkaffe
                    Grøn bønne
                    • Apr 2014
                    • 42

                    #10
                    Fik fundet strømforsyningen frem.

                    Under 10v, så sker der ikke meget, den kan skubbes igang, men standser nemt.

                    Dommen er klar, motoren har set bedre dage. Så en ny bør fikse problemet.

                    Hvad smører man messing bøsningerne med? (silikone fedt?) Tænker på bund skålen og styre børsningen i motorplade/kværnhus.
                    Last edited by Donkaffe; 17. May 2020, 15:23.

                    Comment

                    • Ullum
                      Mørkristet
                      • Sep 2013
                      • 401

                      #11
                      Oprindeligt indsendt af Donkaffe Se indlæg
                      Fik fundet strømforsyningen frem.

                      Under 10v, så sker der ikke meget, den kan skubbes igang, men standser nemt.

                      Dommen er klar, motoren har set bedre dage. Så en ny bør fikse problemet.

                      Hvad smører man messing bøsningerne med? (silikone fedt?) Tænker på bund skålen og styre børsningen i motorplade/kværnhus.
                      Er der ikke kul i sådan en fætter, hvis, så skift dem og kontroller kontaktpunkterne på rotoren

                      Messing er vel selvsmørende, men lidt fedt ellerolieskader ikke
                      Mvh ullum

                      Comment

                      • Joe_Black
                        Coffeeholic
                        • Feb 2012
                        • 1424

                        #12
                        Kunne være en kondensator der skal skiftes
                        Wega MiniNova
                        Mahlkönig K30
                        Moccamaster
                        Santos #4
                        AeroPress
                        Bodum Vakuum Brygger

                        Comment

                        • Donkaffe
                          Grøn bønne
                          • Apr 2014
                          • 42

                          #13
                          Hej
                          @ullum, jo der er bestemt kul, men de er i det her tilfælde langt fra nedslidte. Rotors kobberbaner er i perfektstand, og mellemrum er renset. Så kontakten mellem rotor og kul er optimal. Selv der er der problemer med at måle modstanden polerne.

                          @Joe Black - Der er ikke en opstarts kondensator, da motoren er styret af et switch mode power board. På det board er alle elektrolyt kondensatorer skiftet. Har ikke fundet yderligere fejl på PB under efterlodning.
                          Men der sidder da nogen mindre keramiske kondensatorer på motor ankerplade, men .. Brugte test metoden vist på baratza's youtube video, og ved 10 vdc, kan motoren ikke starte på de fleste af polerne og kører meget hakkende (liggende på bordet ubelastet)..

                          Vender tilbage med konklusion, når jeg har modtaget ny motor, drivrem og pulley.

                          Comment

                          • Donkaffe
                            Grøn bønne
                            • Apr 2014
                            • 42

                            #14
                            Så kom der ny motor i kværnen.

                            Det var bestemt fejlen, men en ting undre mig, det er modstandsmålingen af polerne på den nye motor.. De lå på værdier fra 80 til 130Ohm pr. pol. Fejlkilden er at der måles hen over kullene, og ikke direkte på rotor.:

                            Nu er der ingen slinger i valsen, den kværner samme mængde på halvt så langt tid som tidligere (dvs ny motor arbejde med højere konstant tempo).

                            Det tog iøvrigt en del shots at få kværn akslen til at synke helt ned i bundlejet (smut med tyk silikonefedt), før møllen kunne kalibreres.

                            Det er næsten som at få ny kværn. Kører et stykke tid fremadrettet, for at se om det giver mening at opdatere møllehus jf Alicorn updaten.
                            Last edited by Donkaffe; 20. May 2020, 10:20.

                            Comment

                            Working...
                            X