Ristekursus

In Uncategorized by ms@squareweb.dk

EspressoBar kan nu tilbyde to ristekurser i foråret. Kurserne tilbydes i samarbejde med The Coffee Collective. Det er udviklet og afholdes af Peter Dupont, som bl.a. blev valgt til at riste alle kafferne til World Cup Tasting Championship i juni. Vi er meget begejstrede for det program, som Peter har sat sammen. Vi mener selv, at det går langt ud over, hvad man ellers finder af ristekurser for private i Danmark.

Der bliver udbudt to forskellige kurser – Kafferistning Basis og Roast Masters Crash. Roast Master Crash kurset er et selvstændigt kursus og skal ikke forstås som en fortsættelse af Basis kurset.

Klik videre nedenfor og se nærmere detaljer om kurset.

Der vil være 5-8 deltagere på hvert kursus. Vi har lagt kurserne i en weekend, så der er bedre mulighed for vores jyske brugere for at deltage.

Kafferistning Basis (3 timer) – Søndag d. 5. april 2009, kl. 13-16:

– Kafferistning generelt
– Varmetilførsel og temperatur
– Ristningens faser
– Fysiske- og kemiske ændringer i bønnen
– Profilristning
– Slowroast vs. speedroast (fysisk, kemisk og sensorisk)
– Komparativ cupping af kaffe ristet ved forskellige profiler ( samme farm, samme slutfarve, forskellige risteprofiler)

Pris: kr. 800 incl. 1 pose grønne bønner

Roast Masters Crash (Heldagskursus) – Lørdag d. 4. april 2009, kl. 9.30-16:

Formiddag:
– Systematisk Cupping
Cupping som metode
Cuppingsproget
Smagstest af egne sanser

– Kaffedyrkning – kvalitet og historie
Udbredelsen af kaffedyrkningen
Sorter, mikroklima og dyrkning
Høst og efterhøstbehanling
Den internationale handel med kaffe og bæredygtighed

Frokost (inkluderet, ca. kl. 12.30-13.00)

Eftermiddag:
– Profilristning
Basic risteteori
Slow Roast vs. Speedroast
Komparativ cupping af kaffe ristet ved forskellige profiler (samme farm, samme slutfarve, forskellige risteprofiler)

Pris: kr. 1.500 incl. frokost og 1 pose grønne bønner.

Tilmelding sker ved at sende en Privat Besked (PM) til MoBak eller en mail til mobak@espressobar.dk med følgende informationer:

– Navn
– Adresse
– EspressoBar brugernavn (ikke nødvendigt i PM)
– Hvilket kursus ønsker du at tilmelde dig

Tilmeldingen er bindende, og først gyldig når du har modtaget en bekræftelse på din tilmelding. Tilmelding foregår naturligvis efter først-til-mølle princippet. Når du har modtaget en bekræftelse på din tilmelding, foregår betaling via bankoverførsel. Kontonummeret vil fremgå af bekræftelsen.

Skynd dig – der er kun 8 pladser på hvert kursus.