Dansk Røde Kors lancerer i samarbejde med internetauktionshuset Lauritz.com en oplevelsesauktion kaldet Årets Bedste Bud. Temaet for alle bortauktionerede genstande og oplevelser er, at det skal være det ypperste i Danmark, og helst noget man ikke normalt vil kunne købe. Altså noget unikt.
EspressoBar har den fornøjelse at annoncere, at én af disse auktioner er en helt unik pakke bestående af høj kvalitets espressoudstyr til en værdi af over kr. 45.000 samt et uvurderligt kaffekursus for 8 personer med danmarksmesteren i barista, Søren Stiller Markussen.
Auktionen vil finde sted fra d. 24. april til 8. maj.