For få måneder siden lancede Vibiemme deres Domobar Super med dual boiler og PID. En maskintype der både i Danmark og resten af verden har være stor interesse for.
Nu er Izzo kommet med deres svar på denne maskintype, nemlig Alex “Duetto”. Duettoen har i forhold til den første udgave af “Domobar PID” et par ekstra interessante features. Her tænkes især på rotationspumpe samt mulighed for at skifte mellem at bruge den indbyggede vandtank eller tilslutte maskinen direkte til vandforsyningen.
Læs her hvordan vi har oplevet Duetto’en, som i øvrigt er opkaldt efter en gammel Alfa Romeo Spider med to sæder.1
EspressoBar vil gerne takke KaffeMekka for venlig udlån af maskinen samt sponsorat at større mængder af deres espressoblend Super Crema til brug i testen.
Indeværende artikel vil fokusere på maskinen fra en almindelig brugers synspunkt. Den vil ikke gå dybt ned i tekniske detaljer og målinger. Idet denne maskine vil være i konkurrence med Domobar PID når potentielle brugere skal ud og investere i ny dual boiler maskine og de to maskiner er direkte sammenlignelige, vil denne test også mange steder sammenholde Duetto’en med Domobar PID. I denne sammenhæng skal det dog nævnes, at vi har haft væsentlig længere tid til at lære Duetto at kende, end da vi lånte Domobaren midt i en travl periode med forberedelse af Barista DM.
Har du kommentarer eller spørgsmål til denne artikel, er du velkommen til at komme med dem i denne tråd i forum.
Facts
Maskinens tekniske detaljer ser således ud:
Mål: H: 420, B: 360, D: 430
Vægt: 32 kg.
Brygkedel: 0,8 l.
Dampkedel: 1,8 l.
Vandtank: 2,3 l.
Pumpe: Rotationspumpe
Vejl. udsalgspris: 15.995,-
Indpakning
Indpakningen fra Izzo er god og sikker. Maskinen er pakket ind i en kraftig papkasse og indeni ligger maskinen beskyttet i flamingo og plast. Tilbehøret er pakket i en lille papkasse nede i kassen, så det ikke ligger løst og ridser maskinen.
Maskinen ankom da også i perfekt stand.
Tilbehør
Med Duettoen følger en god mændge udstyr. Der medfølger to portafiltre, det ene med dobbelttud, det andet med enkelttud. Altså ét til single shots og ét til dobbeltshots. Derudover medfølger blindfilter. Dette har jeg ikke set medfølge andre maskiner på trods af, at det er uundværligt for at vedligeholde sin maskine, så man kan have fornøjelse af den i mange år. Dette skal Izzo have et ekstra plus for, da det gør nye brugere opmærksom på, at regelmæssig backflushing er nødvendigt.
Derudover medfølger det næsten obliagtoriske måleske og plastiktamper – som man naturligvis aldrig bruger, fordi man allerede har en rigtig tamper eller køber én sammen med maskinen. Plastiktampere er, som de fleste erfarne brugere ved, stort set ubrugelige.
Design
Design er en svær ting at anmelde. Det er sjældent på nogen måde målbart og indebærer en høj grad af subjektivitet. Derfor må det også i højere grad være op til den enkelte at vurdere, hvad han eller hun mener om maskinens design. Dette kan heldigvis langt hen ad vejen vurderes ud fra adskillige billeder, som kan findes på nettet.
Personligt synes jeg ikke specielt godt om Duetto’ens design. De buede sider får efter min mening maskinen til at fremstå meget bastant. Maskinen er da også 8 cm højere og 13 cm bredere end Domobar Super. Til gengæld er den ikke nær så dyb (7 cm), så den rager ikke så langt ud på køkkenbordet. Dette er i princippet en god ting, men giver også lidt problemer, som jeg vil komme ind på senere.
En af tingene, hvor Izzo godt kunne forbedre sig noget, er ved finishen. Flere steder på maskinen ville man ønske, at der var gjort mere ud af, at få maskinen til at udstråle kvalitet i stedet for at være præget af plastik og industri håndværk. Det første man lægger mærke til, er de efter min mening ganske skrækkelige fødder i grimt, sølvfarvet plastik med tydelige støbekratere. Disse ville blive udskiftet omgående, hvis denne maskine skulle stå i mit hjem. Simple runde ben i poleret stål eller fødder i samme facon som de nuværende men drejet i stål, ville være væsentligt pænere og meget bedre matche maskinens øvrige kvaliteter.
En anden lille ting, som får maskinen til at fremstå mangelfuld i den designmæssige finish er selve logoet. Dette er et plastiklogo, som er limet på maskinen forside. Ikke en specielt god løsning på et sted, som bliver måske 50-60 grader varmt. I hvert fald skal man være forsigtig med ikke at skubbe for meget til logoet, når man rengør maskinen, da jeg er sikker på, det i så fald med tiden vil falde af. Logoet kan skubbes nogle mm rundt i den for svage lim, det er sat fast med.
Ovenstående anklagepunkter vil nogle sikkert se fuldstændig bort fra, da de ikke har den fjerneste indflydelse på anvendelsen af maskinen, men for mig er den slags vigtigt.
Et par af de mere funktionelle designmæssige problemer, jeg har oplevet med maskinen gælder håndtagene til steam og varmt vand. Disse er skruet fast med en lukket møtrik, som stikker ca ½ cm udenfor håndtagene. Dette kan udgøre et mindre irritationsmoment, da disse møtrikker bliver MEGET varme efter man har brugt damp eller varmt vand i nogle sekunder. Møtrikkerne kunne med fordel have været forsænket, så man undgår ubehagelige berøringer af disse.
Som nævnt tidligere er Duetto ikke specielt dyb. Altså den rager ikke så langt ud på køkkenbordet. Dette skyldes efter sigende, at man i Italien typisk har meget smalle køkkenborde, og en dyb maskine kan derfor udgøre et problem. Og det er også rart, at have lidt ekstra plads at arbejde på foran maskinen. Problemet er bare, at man skal være meget påpasselig, når man fx skyller portafiltret af under bryghovedet, for ikke at plaske vand ud over det hele. Drypbakkens yderste kant flugter stort set med bryghovedet. Det ville være praktisk, hvis drypbakken havde dækket et lidt større areal og dermed sikret lidt bedre mod at spilde en masse vand på bordet.
Dette ville også give mulighed for en mere rummelig drypbakke, hvilket heller ikke ville skade. Den indeholder ca 1,8 l., men bør tømmes ved ca 1½ l. (selvfølgelig med mindre man benytter den indbyggede mulighed for direkte afløb fra drypbakken). Og den bliver hurtigt fyldt, hvis man har for vane at skylle portafiltre o.l. Især fordi maskinen leverer rigtig meget vand. Den leverer 2 dl på ca. 16 sek. Om det er meget i forhold til de fleste andre maskiner, ved jeg ikke. Men det er i hvert fald meget i forhold til min egen Domobar enkelt-kedel, som tager 26 sek. om at levere 2 dl vand. Dermed bliver Duetto’ens drypbakke hurtigt fyldt og vandbeholderen hurtigt tømt. Begge dele kunne med fordel have være større til gavn for dem, der ikke har mulighed for at tilslutte direkte vand og afløb.
Byggekvalitet
Bortset fra de omtalte plastikdele på maskinen, er Duetto’en bundsolidt bygget. Kabinettet er udført i stålplader, som er tilpas kraftige til at undgå at gå i svingninger når pumpen kører. Samtidig er de monteret på en indvendig ramme, hvorefter hele denne meget stive kontruktion, udgør det ydre skjold omkring maskinens tre sider. På dette punkt er Duetto’en VBM PID klart overlegen. Der er ikke en eneste mislyd på Duetto’en og dette skyldes udover den suværene byggekvalitet selvfølgelig også det faktum, at en rotationspumpe er meget mindre støjende og udsender færre vibrationer.
Teknisk opbygning
Maskinen er som nævnt flere gange en dual boiler maskine. Dette betyder i praksis, at der er to seperate kedler i maskinen. Én til at brygge espresso og én til at steame. Disse holder sig hver især konstant på den rette temperatur, og det er muligt at steame og brygge samtidig. Man behøver altså ikke at udføre de såkaldte “cooling flushes”, som man skal på en HX maskine for at få den rigtige temperatur på brygvandet, og man skal heller ikke vente på at kedlen hæver temperaturen, når man skal gå fra at brygge til at steame, som man skal på en enkeltkedel maskine.
Kedlerne i Duettoen er dimensioneret helt anderledes end i VBM PID. Hvor VBM har en stor brygkedel og en (for) lille dampkedel, har Duetto en stor dampkedel på 1,8 l. men en lille brygkedel på 0,8 l. En lille brygkedel kan give det problem, at når man starter pumpen trækkes der koldt vand ind i kedlen fra vandtanken og dermed sænkes temperaturen gennem shottet i kedlen. Dette har Izzo valgt en smart løsning til at kompensere for på Duetto’en. De har simpelthen ført rørforsyningen fra vandtanken (eller den direkte vandforsyning) ind gennem dampkedlen inden vandet leveres i brygkedlen. På denne måde bliver vandet varmet op inden det ender i brygkedlen, og man undgår at temperaturen i den relativt lille kedel falder så meget.
De to kedler kan tændes og slukkes hver for sig. Det er en smart funktion, idet man kan spare en del strøm på denne måde. Hvis man har maskinen stående tændt i lange prioder for at holde den varm og klar til at brygge, kan man vælge at slukket for dampkedlen. Denne skal så bare tændes 5-8 min. før man skal brygge og steame. Faktisk falder strømforbruget fra et max på 2550 W med begge kedler tændt til et max forbrug på 1150 W, når man slukker for dampkedlen. En anden fordel ved at slukke for dampkedlen, er at man undgår en relativ høj og irriterende lyd fra den kontaktor, som slår dampkedlens varmelegeme til og fra.
På billedet herover ses det indvendige af maskinen med de to kedler. Forrest den “lille” brygkedel og bagved den store dampkedel. Kobberrøret som kommer op i midten af dampkedlen er det forvarmede vand, som ender i brygkedlen.
En af de supersmarte ting ved Duetto’en er at man kan skifte mellem at bruge den “på vandværket” og med den indbyggede vandbeholder. Bliver man derfor nødt til at flytte maskinen til eller fra et sted uden mulighed for at slutte direkte vand på, er det blot et spørgsmål om at dreje en hane 180o. Denne hane befinder sig bag drypbakken. Under testen har maskinen kørt på vandtanken og skal man skifte, er en justering af brygtrykket nødvendigt for at kompensere for trykket i vandrørerne. Men uanset er det en smart funktion, som giver maskinen en god fleksibilitet. Især for folk, som ikke forventer at blive boende i deres nuværende hjem i hele maskinens levetid.
Bagerst i billedet ses hanen, som bruges til at skifte mellem vandtank og direkte vand. Den sorte kasse, der ses foran, er den, der opsamler vandet fra drypbakken, hvis man fjerner proppen i denne for at bruge direkte afløb.
Duetto er udstyret med PID controller. Denne sikrer en stabil temperatur på brygvandet. Der er ingen informationer i manualen om indstilling af PID controlleren og det eneste jeg fandt ud af i testperioden, var at ændre temperaturen. Dette er i princippet også nok, men der skulle altså være mulighed for at komme ind i en menu og ændre diverse parametre. Temperaturen kan i øvrigt ændres med intervaller på 1 Co. Hvor VBM’s PID display viser temperaturen direkte i kedlen og altså skal stilles et stykke over 100 Co for at ramme den rigtige brygtemperatur, er der programmeret et “offset” ind i PID’en på Duetto. PID displayet viser altså den temperatur, som vandet har, når det rammer kaffen. Dette er dog en beregnet temperatur, hvor varmetabet mellem kedlen og bryghovedet er lagt ind i controlleren. Jeg har ikke haft udstyr til at måle, hvor godt dette offset passer, men der skulle være mulighed for at justere det, hvis det ikke rammer helt plet.
På billede ses hele maskinens instrumentering. Til venstre de to manometre; øverst til dampkedlen og nederst til pumpen. Til højre for bryghovedet sidder PID displayet med to knapper til at kontrollere dette. Helt ude til højre sidder to kontrollamper. Den røde lyser når varmelegemet i dampkedlen er tændt. Den grønne når det er slukket.
Maskinen i brug
Duetto’en og jeg blev gode venner allerede fra de første shots. Bortset fra, at disse lugtede temmelig meget af “ny maskine”, så jeg ikke havde lyst til at smage på dem, lignede det perfekte shots. Gennemløbstiden passede rimeligt, og der blev leveret flotte shots med en tæt stabil crema. Da maskinsmagen og -duften var væk efter 4-5 shots, var det tid til at smage. KaffeMekkas Super Crema espressoblend smagte fantastisk, efter at have være under kærlig behandling af Duetto’en. Det virkede fra starten meget nemt at lave konsistente shots – en noget anden oplevelse end jeg havde med VBM PID. Hvad denne forskel mellem de to maskiner skyldes, ved jeg ikke, men der er ingen tvivl om, at det for mig var meget lettere at lave gode shots hver gang på Duetto’en. Og samtidig er det en fornøjelse at arbejde med en maskine, som pga rotationspumpen stort set ingenting siger.
Duetto’en virker dog umiddelbart mindre temperaturstabil end VBM PID. I hvert fald hvis man vurderer på temperaturen, som vises på displayet. På VBM’en falder temperaturen kun meget sjældent mere end 1 Co gennem et dobbeltshot. Nogle gange falder den slet ikke. På Duetto’en kan man godt opleve temperaturfald på op til 4-5 Co gennem et dobbeltshot. Om dette er et udtryk for, at der reelt er et større temperaturudsving på brygvandet i Duetto’en eller om det bare er fordi, VBM’en ikke viser det reelle temperaturfald, ved jeg desværre ikke. Men umiddelbart kunne man måske frygte, at Izzo ikke har lavet HX funktionen effektiv nok til at kompensere for den lille brygkedel. Måske skulle de have lavet nogle flere vindinger på kobberrøret inde i dampkedlen? Kun en måling med et SCACE instrument kan vise, om dette reelt er et problem.
Dampkedlen på hele 1,8 l. virker til at kunne levere damp i en uendelighed. Maskinen blev leveret med damptrykket justeret til lige over 1 bar. Dette justerede jeg op til 1,5 bar. Jeg prøvede at åbne helt for dampen og lade den køre et par minutter. Den faldt støt ned til omkring 0,5 bar men ikke længere ned. Her var damptrykket mærkbart lavere end ved 1,5 bar, men jeg tror faktisk stadig, man ville kunne steame en kande mælk. En rar ting i forbindelse med steamingen er, at når man lukker for hanen, stopper dampen omgående. Der er ikke lige et tryk, som langsomt skal fise ud af steam armen, som der er på min “lille” Domobar. Til gengæld er den originale steam tip ikke helt nem. Man kan sikkert lære at bruge den, men under testen sprang jeg over, hvor gærdet er lavest og skiftede min egen Gold Pro 2 steam tip over på maskinen. Der er ikke så meget mere at sige om steamingen på Duetto. Det er bare at gå i gang og lade være med at bekymre sig mere om det. Dog skal man huske at tænde for dampkedlen 5-8 min før, man vil steame, såfremt man bruger at slukke for denne mellem sine “shot sessioner”.
Det er en fornøjelse at bruge en maskine med en PID controller. Jeg oplevede i testperioden et rigtig godt eksempel på PID’ens store anvendelighed. For forsøgets skyld ristede jeg min sædvanlige espressoblend en anelse lysere end jeg normalt rister den. På min egen maskine, hvor jeg ikke nemt kan justere temperaturen, virkede denne ristning ikke særligt godt. Espressoen blev alt for syrlig. Det gjorde det første shot på Duetto’en også, men ved at justere temperaturen 2 Co op, blev resultatet meget bedre. Dette viste for mig det store potentiale, man kan få ud af at have en PID controller. Især hvis man skifter meget imellem forskellige blends.
Izzo Alex “Duetto” er lige nu min favoritmaskine på markedet. Havde bare lige gjort en smule mere for finishen er det i mine øjne den perfekte maskine – hvis ikke man ønsker at gå op i prislag på over 35.000, hvor man finder La Marzocco GS3 og Synesso Cyncra. Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at jeg foretrækker Duetto’en frem for VBM PID eller omvendt. Til det er der alt for mange subjektive vurderinger, som folk selv må tage.
Duetto’ens steamer arm med min uoriginale Gold Pro 2 dyse.
Links
Maskinen har allerede være diskuteret en del i vores forum:
Læs også BellaBaristas store test af maskinen (BellaBarista har som beta-tester bidraget til udviklingen af maskinen):
Izzo Alex Duetto – A Closer Look